• Forside
  • Sørens slægt
  • Susans slægt
  • Third Link
  • Fourth Link
  • Fornavn:    Efternavn:   

Gustavsen/Kierch
familierne


  • Find
    • Efternavne
    • Fornavne
    • Søg personer
    • Søg familier
    • Søg websted
    • Steder
    • Datoer
    • Kalender
    • Kirkegårde
    • Bogmærker
  • Medie
    • Billeder
    • Dokumenter
    • Gravsten
    • Optagelser
    • Videoer
    • Sange
    • Albummer
    • Alle medier
  • Info
    • Nyheder
    • Mest Eftersøgte
    • Rapporter
    • Databasestatistik
    • Træer
    • Grene
    • Notater
    • Kilder
    • Arkiver
    • DNA-tests
    • Kontakt
Forside Søg Login  
Søg | Avanceret søgning | Søg familier | Søg websted

     
Udskriv


Månedens historie

main image

Fiskeren fra Frederikshavn

Claes Martin Gustafsson Hedlund [i81] kom fra Sverige. Han mødte Ottomine Nielsen [i1] i Løkken. De blev gift og flyttede siden til Frederikshavn, hvor Claes Martin blev fisker og fik sin egen fiskekutter med navnet Debora - FN222. Debora blev bygget kort før 1900, og Klas Martin Gustavsson Hedlund drev den sammen med nogle af sine sønner indtil 1922.
 På billedet ses han på dækket af Debora sammen med nogle af sønnerne: Fra venstre mod højre: Carl Martin Gustavsen [i122], ukendt yngstemand, Johannes Gustafsen [i131], Klas Martin Hedlund Gustafsson, Anton Gustavsen [i128].
 Billedet er ifølge Bangsboarkivet i Frederikshavn taget ved Knippelsbro i København. Fiskerne sejlede til København for at få en højere pris for deres fisk.
 For at kunne holde fisken i live var det nødvendigt at have en "dam" -et rum i bunden af båden, hvor frisk hawand kunne strømme ind. Og for at havvandet kunne strømme igennem dammen ved vindstille, var det nødvendigt at lhave en hjælpemotor. Debora havde derfor en 2 HK petroleumsmotor.

Andre historier

Smedene fra Svanninge

Den ene halvdel af Sørens [i7] aner er Iversen-familien fra Svanninge på Sydfyn. Navnet Iversen stammer fra Ivar (Smed) Pedersen [i311], som egentlig ikke er en del af familien. Han levede fra omkring 1743 og døde i 1795.
 Efter hans død giftede enken, Maren Christensdatter [i126], sig med smeden Christen Nielsen [i125]. Deres første fælles barn blev naturligvis opkaldt efter den afdøde ægtefælle og fik navnet Iver Peder Christensen [i117]. Iver blev også smed. Og hans sønner i tre generationer blev smede, alle med efternavnet Iversen. Den sidste, Ejler [i50], var smed i Vindinge ved Roskilde indtil midt i 1950-erne.
En af Ivers brødre i Svanninge, Christen Christensen [i288] blev også smed og blev ophav til yderligere fire generationer af smede, som alle hed Christen Christensen. Den sidste [i735] ophørte for få år siden.
Billedet ovenfor er fra den nu nedrevne smedie på Tingvej i Vindinge ved Roskilde. Det skønnes, at billedet er fra 1930-erne.

Lodserne fra Hals

I familien er Susans aner fra Hals altid blevet kaldt "lodser". Den første, vi kender, er Lars sørensen Kirk [i599], som i folketællingen 1787 bliver beskrevet som "skibsmand".
 Hans søn, Søren Larsen Kierch [i558] blev i 1809 i Norge gift med Barbara Olesdatter. Han ved den lejlighed beskrevet som "ungkarl og matros". I 1834 er han angivet som "rorskarl", i 1840 som "rorsbetjent" og i 1845 som "told- og rorsbetjent". Der er nok tale om et avancement over årene, men om hans funktion har omfattet lodseri er uvist.
 Der har været lodseri i Hals siden 1500-tallet, så det er meget tænkeligt, at betegnelsen rorskarl-, mand- eller betjent har omfattet lodserifunktion.
 En efterkommer af bådsmændene i Hals [i841] er i folketællingen 1916 i Aalborg betegnet som "lodsformand". Hans yngre søster [i473] blev gift med en sømand fra Bornholm [i476], hvortil parret flyttede og videreførte Kierch-slægten.
Billedet viser lods Christian Sørensen Kierch og hans kone Johanne Marie Jensdatter, begge født 1822.

Flere små historier

Hvem skrev om krigen i 1864 ?

I Rigsarkivets tusindvis af papirer om krigen i 1864 findes et lille håndskrevet dokument. Det handler om Niels Nielsens deltagelse i krigen fra han meldte sig til hæren den 15. december 1863 over slagene ved Mysunde og Dybbøl.
 I slaget ved Dybbøl blev han taget som krigsfange og ført til Tyskland. Der sad han til august 1864, hvor han blev løsladt og kom tilbage til Danmark.
 Men hvem var Niels Nielsen? Var det Niels Nielsen fra Lyngså? Læs beretningen her og se, om det kan være "vores" Niels Nielsen.

Urmageren fra Rønne

Urmagerfaget blomstrede på Bornholm fra 2. halvdel af 1700-tallet.
 Jens Christian Jensen [i477] blev født i 1822 som søn af en møller [i479]. Han blev urmager og fik sin egen virksomhed.
Ud over "almindelige" standure fremstillede Jens Christian Jensen også større ure, fx "gårdvisere", som er ure til at anbringe i frontonen på en bygning, og tårnure. Han lavede bl.a. et tårnur til Horsens kirke.
 Jens Christian Jensen havde ure på udstillinger i udlandet, bl.a. i London.
 Eksempler på Jens Christian Jensens bornholmerure kan ses på Rønne museum og i det landbohjem, der hører til Bornholms Tekniske Samling.


På sangens vinger

Ejvind Gustavsen [i31] var en habil festsange-forfatter. I mange år kom han ikke til en fest i familien uden at have en sang med, som han selv havde digtet. Og da Ejvind var typograf, var hans festsange altid flot bogtrykt og ikke duplikeret, som det ellers var standarden dengang. Og så har han gennem årene indsamlet de andre sange, der har været ved festerne.
 Ejvinds samling af familiens festsange fra 1930-erne og frem er gået i arv i familien, og i hænderne på en slægtsforsker er der mange nye oplysninger i sangene.
 Hvem vidste fx at Niels Hedlund Gustavsen [i2] havde beskæftiget sig med at bringe koks ud eller sælge radioer? Men det fremgår af en sang til hans og Jensine Nielsens [i6] sølvbryllup den 10. december 1934.
Se flere festsange her.


Udvandrede, men kom tilbage

Christine Gustavsen [i129] blev født i 1890. Som 22-årig emigrerede hun til USA og gik i land på Ellis Island. Af indvandringspapirerne fremgår, at hun skulle til mrs. Mary Fischer i Philadelphia.
 Halvandet år efter kom hun tilbage til Frederikshavn med en søn og med efternavnet Fischer.
 Hun var i Amerika blevet gift med en barber Fischer [i467]], som var far til barnet, men som nu var død.
 Senere er Christine beskrevet som uarbejdsdygtig med tuberkulose. Kan barberen være død af samme sygdom og forinden have smittet Christine?



De er alle tre døde, dog ikke af grin

Tre af syv Gustavsen-brødre. Kaj Gustavsen [i28], Niels Villy Gustavsen [i3] og Knud Hedlund Gustavsen morer sig kosteligt.
 Villy og Knud var kontormennesker. Kaj havde sejlet, var togfører i mange år og var altid god for en saftig historie.
 På billedet har Kaj brændt en af sine historier af til stor morskab for brødrene.  Det er tydeligt, at Kaj hygger sig ved reaktionen.


Text Title 1

Verbum hoc erat in principio apud Deum omnia per ipsum facta sunt et sine ipso factum est nihil quod factum est in ipso vita erat et vita erat lux hominum et lux in tenebris lucet et tenebrae eam non conprehenderunt fuit homo missus.

factum est et habitavit in nobis et vidimus gloriam eius gloriam quasi unigeniti a Patre plenum gratiae et veritatis.

Mere ...

Text Title 2

Verbum hoc erat in principio apud Deum omnia per ipsum facta sunt et sine ipso factum est nihil quod factum est in ipso vita erat et vita erat lux hominum et lux in tenebris lucet et tenebrae eam non conprehenderunt fuit homo missus.

factum est et habitavit in nobis et vidimus gloriam eius gloriam quasi unigeniti a Patre plenum gratiae et veritatis.

Mere ...

Søg

Text Title 3

In principio erat Verbum et Verbum erat apud Deum et Deus erat Verbum hoc erat in principio apud Deum omnia per ipsum


Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.4, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2025.

Opdateres af Søren Gustavsen.