Niels Villy GUSTAVSEN

Niels Villy GUSTAVSEN

Mand 1910 - 1996  (85 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Notater    |    Kilder    |    Alle

  • Navn Niels Villy GUSTAVSEN 
    Fødsel 14 dec. 1910  Frederikshavn sogn, Horns herred, Hjørring amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Dåb 29 jan. 1911  Frederikshavn sogn, Horns herred, Hjørring amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Død 8 nov. 1996  Gentofte sogn, Sokkelund herred, Københavns amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Person-ID I3  Gustavsen
    Sidst ændret 25 jun. 2024 

    Far Niels Hedlund GUSTAVSEN,   f. 14 jun. 1887, Furreby sogn, Børglum herred, Hjørring amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 14 apr. 1964, Roskilde domsogn, Sømme herred, Roskilde amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 76 år) 
    Mor Jensine NIELSEN,   f. 25 maj 1885, Albæk sogn, Dronninglund herred, Hjørring amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 14 apr. 1965, Roskilde domsogn, Sømme herred, Roskilde amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 79 år) 
    Familie-ID F2  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Elise Cecilie IVERSEN,   f. 27 aug. 1912, Herstedvester sogn, Smørum herred, Københavns amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 24 sep. 1988, Gentofte sogn, Sokkelund herred, Københavns amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 76 år) 
    Ægteskab 14 sep. 1940  Vindinge, Roskilde, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted  [1
    • Willy og Lis blev gift i 1940. De har formentlig truffet hinanden i Roskildes forlystelsesliv, fx Trægården. Willy arbejdede i Landmandsbankens hovedsæde i København og Lis havde egen damefrisørsalon med assistenter og elever i Blågårdsstræde 2 i Roskilde. Lejligheden, som hørte til salonen, blev deres fælles bolig. Willy var aktiv langtursroer i Roskilde Roklub og fulgte med i rosporten, også efter at han var flyttet fra byen. Lis uddannede sig fagligt og fik mesterdiplom som frisør.
      Om vinteren var de med i en læsekreds, hvor man havde mulighed for at læse de nye bøger. Schwartz' Boghandel i Roskilde cirkulerede bøgerne, så man hver fjortende dag fik to nye bøger at læse. Lis og Willy havde en lille bogreol, hvor Willy samlede få, men gode bøger, bl.a. af Henrik Pontoppidan, Johs.V. Jensen og den engelske forfatter D.H. Lawrence. Der var også biografier af polarforskeren Knud Rasmussen og den svenske læge Axel Munthes San Michele.
      Mens de boede i Roskilde fik de to børn, Søren og Karin. Inden nummer tre - Peter - blev født, var de i 1947 flyttet til eget hus på Kong Hans Allé 8 i Gladsaxe og Lis havde opgivet sit arbejde som frisør. Hun havde ikke siden erhvervsarbejde, men var „hjemmegående husmor" og tog sig altså af hus og børn og mand. Herdis fortæller i januar 2010, at hun og Orla var medvirkende til, at Peter blev til. Lis og Willy havde været på besøg hos Orla og Herdis i Slagelse. Da de kom hjem, fortalte Willy, „var der så skidekoldt, at vi lagde os tæt sammen for at holde varmen. Og så kunne vi sgu ikke komme fra hinanden igen."

      Kong Hans allé
      Huset på Kong Hans alle var et toetages hus med kælder. Da Lis og Willy overtog huset, boede der en logerende i det ene værelse på 1. sal, som man ikke bare kunne sige op, da der var boligmangel. Først da hun af sig selv flyttede, fik Lis og Willy kommunens godkendelse til at nedlægge værelset som selvstændig bolig.
      I de første år blev huset varmet op af en lille kakkelovn, som stod i den ene stue. Den blev fyret med koks, som skulle hentes i kælderen i en koksspand. Senere blev der indlagt centralvarme. Dette arbejde blev udført af en pensioneret smed - Persson - som havde arbejdet for Lis' far i Vindinge. Han udførte et meget flot arbejde, som vakte beundring, bl.a. hos kommunens folk, som skulle godkende anlægget. Willy var meget stolt over det flotte centralvarmeanlæg. Med centralvarmen kom der varme i alle rum, både i stuen og på 1. sal, og der kom badekar med telefonbruser. Men Willy slap ikke for at skovle koks, nu dog kun ind i fyret i kælderen.
      Da børnene var mindre, syede Lis det meste af deres tøj af aflagt tøj, hun havde fået forskellige steder fra, fx aflagt uniformstøj fra Børge, som var gift med Lis' søster Grethe og var ansat ved DSB-busserne i Valby. Noget tøj kom med pakker fra Lis's søster Anna i Amerika. En gang kom et sæt nålestribet tøj, som hun trak nålestriberne ud af og syede om til børnene.
      Når der kom en pakke fra Amerika var vi børn spændt på, hvad der kunne være i den ud over tøjet. Det var jo kort efter 2. verdenskrig, og man kunne ikke få alverden i Danmark. Som regel var der tyggegummi (det kunne man ikke få hjemme) og af og til var der legetøj.
      Lis var ferm til at lave mad og satte en ære i at holde huset pænt. Willy var ikke havemand, men han er dog set - og fotograferet - med haveredskaber.
      Willy kom i starten af 1950'erne til Landmandsbankens Godthåb afdeling på Frederiksberg, hvor han var kasserer. Han cyklede en stor del af året de 10 km til og fra arbejde.
      Med børn, hus og have blev der ikke så meget tid til at læse bøger. Willy gik af og til på biblioteket, men der blev længere og længere imellem besøgene. Han meldte sig til et aftenskolekursus i engelsk, men det blev vist ikke til så meget. Også med roningen var det slut, da han flyttede fra Roskilde. Han cyklede nogle gange til Bagsværd sø for at se ro-regatta og følge, hvordan det gik med Roskilde Roklub.
      De havde de ikke nogen stor omgangskreds. De traf dog efterhånden sammen med ægteparret Jacob og Inge Pedersen, som boede overfor på Kong Hans allé 7. Med dem fik de et livsvarigt venskab; de spillede kort sammen, kom til hinandens fester og rejste sammen.
      I slutningen af 1950'erne kom Willy til Landmandsbankens checkclearing som souschef. Afdelingen skulle sørge for at udveksle alle de checks, banken hver dag modtog fra andre banker. Dengang var checks den vigtigste betalingsform ved siden af kontanter. Det var meget store beløb, der hver dag blev clearet i afdelingen, og af og til kunne Willy komme hjem fra arbejde og fortælle, at man den dag havde en difference på flere millioner kroner.
      Måske på grund af kravene fra haven og arbejdet i banken besluttede de at flytte i lejlighed. Det var dog ikke nemt at sælge huset og især ikke at finde en lejlighed. Huset var sat til salg for 60.000 kr. og blev solgt for 58.000. I nogle år derefter boede de med de tre børn i et lille rækkehus i Valdemarskrogen 25. Willys bror Orlas enke, Herdis, erindrer i januar 2010, hvor lidt plads der var til familien: „Aj, der havde I ikke meget plads. Nej, hvor var det elendigt. Det snakkede vi så tit om. De har jo ikke plads, de kan jo ikke røre sig derude".
      Willy blev forfremmet til kontorchef for Checkclearingen, da den hidtidige chef døde. Han var dermed leder af et kontor med omkring 50 kvinder, som tastede checks ind. Med forfremmelsen syntes Willy, at han blev nødt til også at kunne kontaktes hjemme på telefon. Så forfremmelsen betød altså også, at familien fik telefon.
      Det var også i de år familien fik fjernsyn - sort/hvid, selvfølgelig, farvefjernsyn fandtes ikke. Højdepunktet i fjernsynet hidtil havde været en række underholdningsudsendelser med indsamling til Ungarn i forbindelse med opstanden i 1956. Søren, Karin og Peter var for første gang alene hjemme om aftenen, da Lis og Willy besøgte Lis's søster Grethe og hendes mand Børge, som havde fjernsyn, for at se en af ungarnsudsendelserne.
      Efter at Lis og Willy selv fik fjernsyn, var den første store udsendelse den årlige fodboldlandskamp mod Sverige. Lis og Willys venner, hr. og fru Pedersen blev inviteret til at se kampen i fjernsynet. Men kort efter kampens start sagde det „blop" i fjernsynet, og så forsvandt billedet og kom ikke tilbage. Der var mange tekniske uheld både med tv-apparatet og med udsendelserne dengang.
      Da Willy var op mod 50 år fik han læsebriller. En dag kom han hjem fra arbejde og fortalte, at han havde hørt, at en af damerne troede, at han havde „et godt øje" til hende. Fordi hver gang han kiggede ud over lokalet - og altså også på hende, kiggede han „så underligt" op over brillerne. Hun vidste ikke, at han ikke kunne se både kort og langt med de samme briller.

      Plejebarn
      I 1956 fik familien et ekstra barn: Willys bror Svends kone Else var død og havde efterladt sig to børn, Gerda og Hanne. Hanne var kun tre år, og Svend kunne ikke klare både arbejde og pasning af et lille barn, så Hanne var i pleje hos Lis og Willy i et års tid, indtil Svend havde truffet og giftet sig med Søtter. Lis og Willy blev en slags reserveforældre for Hanne, som flere år senere igen boede hos dem, mens hun uddannede sig i København.

      Laksegade
      På grund af de trange forhold i Valdemarskrogen gjorde Willy til slut noget, som bød ham meget imod: Han henvendte sig i banken og spurgte, om de kunne skaffe ham og familien en lejlighed i en af bankens mange ejendomme. Det førte til, at de fik en lejlighed i Laksegade 6 på 2. sal, lige ved Kongens Nytorv. Selv om lejligheden lå lige bag bankens hovedsæde, fortsatte Willy med at arbejde i checkclearingen, som lå på Lersø Parkalle.
      Lejligheden - som tidligere havde huset den russisk-ortodokse kirke - var meget stor med 4½ meter til loftet og næsten lige så høje vinduer mod gaden. Den blev sat i stand for bankens regning, og der var ingen smalle steder. Heller ikke med hårde hvidevarer. Så for første gang fik familien omkring 1963 køleskab og adgang til vaskemaskine og strygerulle.
      For Lis var det et eldorado. Nu var der masser af plads i stedet for det alt for lille rækkehus, og alt var nyistandsat. De købte nye, blanke mahognimøbler, og Lis kunne hver dag gå på indkøb i de små butikker i det indre København. Hun købte ost ét sted i en kælder, grøntsager et andet sted i en port, og hun hyggede sig med de handlende.
      Den periode, hvor Willy og Lis boede i Laksegade, var også den periode hvor børnene flyttede hjemmefra og selv fik familie. Men hver lørdag i flere år samledes alle i Laksegade, hvor Lis stillede op med stor frokost. Samtidig fik børnene vasket og rullet det medbragte vasketøj og fik et bad.

      Vesterbrogade
      Efter nogle år skulle banken bruge lejligheden i Laksegade til kontorer, og Willy og Lis fik tilbudt en anden lejlighed på Vesterbrogade i Teaterpassagen. Hvis lejligheden i Laksegade var stor, var den på Vesterbrogade enorm, omkring 200 kvadratmeter, og den blev på bankens regning udstyret med alt hvad Lis kunne ønske sig. Også her kom børn og børnebørn til lørdagsfrokost og hvert år til stor frokost 1. juledag.
      Alle i familien røg. Willy havde i sine yngre dage røget pibe, men nu røg han dagligt 20-30 cigaretter. Det samme gjorde børnene, og Lis røg lige så mange store cerutter, som de andre røg cigaretter. Hun købte Golf fejlfarve-cerutter i kasser à 50 stk og tømte en kasse på et par dage. Det var godt, der var højt til loftet!
      I perioder havde Lis en forkærlighed for specielle spiser. En periode var det knækbrød, som hun spiste lige fra pakken uden smør eller andet pålæg, en anden periode var det popcorn, som hun købte i 3-liters poser og spiste en pose dagligt.

      Rejser
      I 1970 var Willy og Lis på deres første udenlandsrejse, som gik til Cypern. Lis havde et stilehæfte med og skrev fyldig dagbog på turen. Hun nød det, selv flyveturen som var deres første. Og på Cypern oplevede hun med alle sanser, fx på 3. dagen, hvor de var på en bustur:
      "Turen gik til Kyrenia over bjergene. Her er ualmindelig gode veje, også bjergvejene er asfalterede. Det er et syn for guder at køre igennem olivenlunde, citronplantager, og der var en træ- og blomstervækst så frodig. Mandeltræer der blomstrede, johannesbrødtræer, alpevioler og meget andet."
      De kom hjem og havde haft en stor oplevelse og havde blandt andet set adskillelsen mellem det græske og det tyrkiske Cypern. De fik lyst til at rejse mere og var bl.a. i Israel og på ferier til Garda-søen med ægteparret Pedersen. Hverken Willy eller Lis hvde kørekort, og de havde ingen ønsker om at få bil, som mange ellers fik i de år. Et år var de med Willys bror Svend og Søtter på biltur rundt i Jylland - særligt Vendsyssel - og genså familie og gamle steder.

      Familie og venner
      Willy var hele livet „storebroderen" i den søskendeflok på otte, hvor han var den ældste. Han var den, som brødrene og Elsa gik til, hvis der var problemer, og han var den, som bestyrede den løbende opsparing, som de otte søskende havde oprettet - i starten for at finansiere forældrenes (Jensine og Hedlund) guldbryllup. Elsa var i lange perioder en hyppig gæst i hjemmet, og i andre perioder var det Kaj og hans kone Ruth, som kom ofte, Kaj ikke mindst efter at Ruth var død.
      Herdis citerer Willy for at sige, at den eneste gang, han så sin mor (Jensine) græde, var da han flyttede hjemmefra. Hun havde haft stor støtte i Willys myndighed overfor brødrene og nok også overfor Hedlund. Det var også Willy, som udredte den Magasin-konto gæld, som stod tilbage, da Elsa døde og gælden efter Kaj, da han døde. Det indebar blandt andet, at Willy købte en læderjakke fra Kajs bo. Det var også Willy, som tog til Jylland for at prøve at tale sin bror Svend til fornuft, da han drak for meget.
      Willy var altid ædruelig uden at være asketisk. Der var øl og snaps på bordet, når børnene kom hjem til lørdagsfrokost og ved andre lejligheder, fx i sommerhus.
      Mens de boede på Vesterbrogade blev Lis meget inspireret af en veninde (fru Jensen), som boede på den anden side af gaden. Hun ændrede tøjsmag til noget mere smart og gik ture i Tivoli sammen med fru Jensen, som var gift med en af Willys kolleger. Lis og Willy havde stor glæde af at spille på et lille billiard, som Willy havde købt, og i øvrigt spillede de meget kort og raflede.

      Pensionistliv
      På Vesterbrogade blev Lis syg. Hun blev forvirret og glemsom, og først da man fandt ud af, at det skyldtes forhøjet blodtryk, blev hun indlagt på Bispebjerg hospital. Hun var psykisk meget dårlig under indlæggelsen, og efter at hun var kommet hjem igen var hun i flere år - måske resten af livet - glemsom og af og til desorienteret. Det førte til, at Willy lod sig pensionere fra banken tidligere end han ellers havde tænkt sig for at være hjemme og støtte Lis. Da det kneb med at klare den store lejlighed på Vesterbrogade, fik de en 2-værelses lejlighed i bankens pensionistkompleks på Skjoldagervej i Jægersborg.
      På Skjoldagervej var der mulighed for dagligt at spise i en fælles „restaurant", og det benyttede de sig af. På den måde mødtes de dagligt med andre beboere, hvoraf mange var tidligere kolleger til Willy.
      Da børnene var små havde Willy benyttet sig af at kunne leje bankens sommerhuse i Rørvig, når der var mulighed for det. Så tog familien af sted, i begyndelsen med tog og bus, senere med en taxavognmand, og - da børnene havde fået biler - med bil. Så var der altid fest og sjov og ofte besøg af andre familiemedlemmer.
      På deres ældre dage holdt Willy og Lis af at låne et sommerhus i en uge om efteråret. Så kunne de gå ture i Rørvig og nyde efterårsvejret og plukke brombær.
      Lis døde sådan en dag, hvor de skulle af sted på efterårsferie til Rørvig. Karin og Ole skulle hente dem. Lis sad på en bænk i entreen og ventede med hat og frakke på, da hun uden varsel faldt ned af bænken og var død på stedet af en sprængt hovedpulsåre.
      Willy blev boende i lejligheden. Han gjorde sig nyttig i pensionistbebyggelsen ved at gå i byen for de beboere, som ikke selv kunne. Han bevarede et forholdsvis godt helbred højt op i alderen, men var ensom de sidste år. Han havde stor glæde af at være sammen med børn og børnebørn, både når han selv inviterede på kro-ophold i Hundested eller på ål i Fiskerhuset ved Tystrup sø, men også når han deltog i den tradition, der blev indstiftet i de år: At hele familien samledes 2. juledag på skift hos et af de tre børn. Lis' søster Grethe var en hyppig gæst på Skjoldagervej, efter at Willy var blevet alene. Grethe hjalp med huslige gøremål og de tog på udflugter sammen.
      Willy døde næsten lige så pludseligt som Lis. Han meldte afbud til Sørens fødselsdag i Sorø en onsdag. Han syntes ikke, at han havde det godt, men var glad for at fødselsdagen i stedet kunne flyttes til Skjoldagervej, så han kunne være med, og hvor de andre børn og svigerbørn også kunne være. Han klagede over smerter i ryggen. Fredag aften ringede han og sagde, at det stadig var skidt med ryggen. „Jeg tror sgu, at jeg går over på sygehuset", sagde han. Næste morgen var han død.
    Børn 
    +1. Nulevende
    +2. Nulevende
    +3. Peter GUSTAVSEN,   f. 5 dec. 1947, Kildevæld sogn, Sokkelund herred, Københavns amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 16 aug. 2024, Holbæk sygehus Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 76 år)
    Familie-ID F3  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 29 dec. 2022